Opinel Svampekniv
Svampekniv fra Opinel
Opinel svampekniv med krumt skarpt knivsblad, rensebørste og rillet ryg på kniv til grov rensning af dine svampe
Lækker komplet svampekniv med børste til rensning på høststedet, låsbar foldekniv for bedste sikkerhed, ligger godt i både hånd og lomme.
Selve svampekniven er en foldekniv med Opinels patenterede og smarte låsering, bladet er krumt som et Druide segl, se evt gamle Asterix blade for at se de krumme segl til at høste urter til trylledrik!
Den krumme form er valgt for at skære et så rent snit som muligt i svampen, kniven skal være skarp så man undgår flossede snitflader, med et rent snit holder svampen sig pæn og frisk længere, dette er ret vigtigt med flere svampearter da nogle meget hurtigt går til og bliver uegnede til menneskeføde efter høst, et rent snit hjælper lidt på holdbarheden.
På oversiden af knivsbladet er der nogle riller, dem bruger du til at grovrense med, fjerne snegle og spy fra snegle og andre grove tydelige ting der ikke skal med hjem
Børsten er den foretrukne rengørings hjælp, undgå så vidt muligt at bruge kniven til rensning, undtaget er selvfølgelig bortskæring af beskadigede steder, men prøv at nøjes så vidt muligt med kun at bruge penslen og børst græs, blade og støv af svampen.
- Husk svampekniv fra Opinel
- Husk svampebog
- Husk minimal rensning, undgå vand hvis det er muligt, skær hellere af end at skylle
- Husk Kassér hellere end at blive syg
- Husk bedste tidspunkt for at samle svampe er nogle dage efter et godt regnvejr
- Husk kurv til svampe, plastic er noget skidt
Om Opinel Svampekniv
- Officielt navn: Opinel NR 08 svampekniv
- Krum kniv i rustfri stål
- Skæfte i blanklakeret Bøg
- Forsynet med Opinels patenterede Virobloc låsering
- Lovlig i forhold til nyeste reviderede udgave af knivloven