Sneskovl stor solid sneskovl i metal Klik og hent i Frederikssund
Sneskovl stor solid sneskovl i metal til at rydde store arealer og gangstier
OBS OBS Sendes ikke, kan afhentes i Frederikssund butik bestil i god tid da de skal hentes på fjernlager
Denne sneskovl er stor og er rigtig god til at rydde store arealer som indkørsler, fortov, gangstier, gårdspladser, parkeringspladser mm,
Sneskovlen bruges lidt anderledes end du er vant til, med et godt tag i bøjlen skubber du skovlen ind i sneen, fylder bladet helt op og trækker og skubber sneskovlen der hen hvor du ønsker at læsse sneen af, du skal altså ikke løfte skovlen, du skubber den rundt, både med og uden sne på, da den glider over den rest sne der altid er er det faktisk nemt at flytte store mængder sne Du lærer meget hurtigt at bruge denne store sneskovl og jeg lover at du bliver glad for den hvis du har en lang indkørsel eller lignende
Et lille tip: Tag en hvid lysstump og gnid både inderside og bagside med stearin, så glider skovlen lettere samt det er nemmere at vippe sneen af, stearinen hvirker som smørelse
Denne type sneskovle har du set i alle lande du har været på skiferie i, de bruges overalt i de scandinaviske lande, ikke en indkørsel uden, ikke en gårdsplads uden sådan en sneskovl, i alperne har du også set dem ved hotellerne, de rydder pladser og fjerner det tykke snedække på hoteltage.
Du kan også købe denne store sneskovl offline, du ka købe den i butikken i Frederikssund i nordsjælland på Østergade 11 nær ved det store torv.
Hvorfor vælge en sneskovl i metal??
Fordi plastic er noget skrammel, det knækker nemt, specielt når det er rigtig koldt, det kan ikke repareres og derfor bliver det billige dyrest i længden!
En sneskovl af metal kan rettes ud, skovlhjørner kan nemt hamres tilbage i korrekt form, den er ikke kuldefølsom, materialerne bliver ikke skøre i kulden, den er solid og tåler vedvarende hårdt brug, den er billig i anskaffelse og vedligehold.
Du kan få den samlet eller usamlet, det kan være smart at få den usamlet hvis den skal med hjem i en mindre bil, det er ikke noget problem at samle den selv, du skal bare bruge de medfølgende bolte, møtrikker, skiver og forstærknings stykker der følger med i en lille pose, vi viser dig gerne på en samlet sneskovl hvordan du samler din egen sneskovl vel hjemme. Du bruger helt almindeligt værktøj, et par stjerne gaffelnøgler 10 mm , eller et par svensknøgler eller skralder med 2 10 mm toppe så er den samlet i løbet af få minutter.
Alternativ benyttelse, små børn kan transporteres rundt i sneskovlen, kan også bruges til at transportere brænde fra stak til hus, vær opmærksom på at hvis du smider brænde hårdt ned i sneskovlen kan den tynde plade blive bulet, kan du leve med det er det en nem måde at flytte store mængder brænde nemt og hurtigt om vinteren.
Lidt data om sneskovlen:
- Bladbredde: 70 cm
- Vægt 4,7 kg
- Ekstra forstærkning i metal på forkant
- Stærk bøjlehåndtag der gør det nemt at styre og trække sneskovlen
- Solid let vedligehold
- Kan repareres
Hvem køber denne sneskovl?
- Private med lange indkørsler mm
- Private med offentlige fortove der skal holdes
- Private med dårlig ryg
- Snerydningsfirmaer der fjerner snevolde ved porte etc efter kosten på traktoren
- Landmænd der passer på deres stalde når snetrykket bliver for højt